30.09.10, 20:16
"Kåelholdet" (Jens Henriksen, Kristian Klausen, Leif Nielsen og Jørgen Andersen) fra Løvel Petanque har kvalificeret sig til DM. Dette stævne afholdes i Kalundborg i weekenden.
"Kåelholdet" er dog ikke de eneste som kan - i Løvel Petanque.
Mandag den 20. september var der, trods heldagsregn, stævne på banerne i Løvel, her blev Løvel, Tjele mestre.
Fredag den 24. september havde Løvel Petanque afslutning på Bistro Cup, en turnering hvor der var hold fra Vammen, Møldrup, Hammershøj, Vejrumbro, Lindum, Ørum, Klejtrup og Løvel.
Løvel 1 blev nr. 1 i pulje A og 6 ud af 10 deltagere nød godt af gevinsten - stegte ål - sponseret af Løvelbro Bistro. De øvrige fik også stegte ål, men måtte selv betale. Efter maden og præmieuddeling blev der spillet op til dans med en hyggelig fest til følge.
Søndag den 26. september var 8 makkerpar til stævne på Mors. En hyggelig men halvkold dag med ca. 200 deltagere. 4 af Løvel holdene vandt alle deres 5 kampe og fik vin med hjem.












Skriv kommentar