Socialarv. Det endelige farvel forvandlede sig til en kamp for fremtiden, ikke kun for forfatteren, men også for dem der i fremtiden vil stoppe den negative socialearv

Litteratur: Den 17. august 2010 udkom en meget stærk og personlig bog.

Bogen er selvbiografisk og er skrevet af Pernille Gyldensøe, der i et forsøg på at give det bedste til sin datter, vil sige et endeligt farvel til sin egen barndom, som var præget af incest, vold og trusler.

Kampen startede i april 2010 og er stadig ikke afsluttet.

Efter mit møde med forfatteren, har jeg indtrykket af, at hun - til trods for hendes egen barndom - er et meget ressource-stærkt menneske, som man til hver en tid må tage hatten af for, og som fortjener at blive behandlet med værdighed.

Det er ikke hævn

Jeg møder Pernille en helt almindelig tirsdag morgen, hvor manden er kørt ned med parrets datter i børnehave, og alt virker, som det gør hos en helt almindelig familie. Og Pernille er da heller ikke anderledes end andre mødre, hun vil bare sin datter og sin familie det bedste.

«Jeg er ikke ude efter hævn, jeg vil bare beskytte min familie, og specielt min datter. Hun skal ikke udsættes for det, jeg selv blev. Og hvis jeg ikke gør noget, er det en stiltiende accept af tingenes tilstand, og det kan man ikke tillade overfor sit barn. Jeg ville aldrig kunne leve med mig selv, hvis det gik ud over andre, og jeg kunne have gjort noget for at stoppe det«, siger Pernille og fortsætter:

«Prøv at tænk hvis det var et barn, der havde taget sig mod til at fortælle om et overgreb, og de så ikke blev taget seriøst? Det er slet ikke til at bære.«

Pernille ved nemlig om nogen, hvordan det er ikke at bliver taget seriøst. Da hun stod frem for første gang i den nærmeste familie og fortalte om barndommens rædsler, fik hun en dødstrussel. Politiet har fuldstændig afvist hendes sag og har ikke engang villet optage rapport på den dødstrussel, hun har modtaget pr. sms. Og da hun klagede til ledelsen ved Næstved politi over den behandling, hun fik i Slagelse, blev klagen sendt tilbage til Slagelse Politi, så de selv kunne undersøge sagen!

»Pt. ligger sagen hos statsadvokaten, men det virker ikke som om, der sker så meget«, siger Pernille.

«Jeg vil ikke ynkes for min fortid, for der er ikke noget at skamme sig over - det er jo ikke mig, der har gjort nogen fortræd. Og jeg vil ikke få et bedre liv af, at de bliver dømt. Men som tingene ligger nu, vil jeg kæmpe for den næste pige eller dreng, der står frem. Jeg vil tale alle ofres sag, det kan ikke være rigtigt at det er krænkeren, der bliver taget hensyn til«, fortæller Pernille.

«Jeg har måtte sikre mit hus og min forretning selv, for at alle der kommer her skal føles sig trygge. Og det kan de, der er alarmer og video overvågning af det hele«, siger Pernille, som føler, at hun selv har måttet udføre politiets arbejde med at sikre sin familie mod denne trussel.

Redaktionen kontaktede politiadvokat, Steen Bechmann Jacobsen, som ikke kan udtale sig i den verserende sag,

Han siger dog: »Hvis man føler sig udsat for et strafbart forhold, skal man til hver en tid henvende sig til politiet.«

Redaktionen har undersøgt sagen og har fundet ud af, at hvis man henvender sig til politiet med et eventuelt strafbart forhold, vil der blive optaget et notat omkring henvendelsen i døgnrapporten.

Dog er det ikke helt nemt at sige, hvad den normale procedure er omkring trusler på livet, for det omhandler en del paragraffer, som det tager år at sætte sig ind i, men redaktionen erfarer, at der generelt - som nævnt ovenfor - vil blive optaget et notat i døgnrapporten, og så vil man finde ud af, om der er mulighed for at rejse tiltale.

Herefter vil politiet blandt andet se på, om der er forsæt for, at personen vil gøre alvor af sine trusler. Hvis der er fortsæt, vil der blive startet en efterforskning af sagen.

Efterforskningen vil vise, om man kan rejse tiltale ud fra eksempelvis §266, som omhandler truslet på livet, eller om politiet vil frafalde sigtelsen.

Men simpelt er det ikke, for der er mange ting, der kan spille ind. Desværre ses det jo også, at nogle henvendelser til politiet er det pure opspind, og nogle gange er omgangstonen mellem de involverede så løssluppen, at det kan være svært at finde ud af, om der er tale om en reel trussel.