NORDBORG: Fra 1. januar ændrer Nordborg Postbutik v/ Kvickly åbningstiderne for bankforretninger på hverdage og lørdage.

»Antallet af kunder, der ordner traditionelle bankforretninger, er faldende. Derfor har postbutikken ønsket at tilpasse åbningstiderne på hverdage, så der fremover åbnes kl. 12 for bankforretninger, mens det om lørdagen fremover kun er muligt at afhente anmeldte pakker og breve samt købe frimærker mv.«, siger Kim Hinrichsen, kundechef i Post

Danmark.

Åbningstiderne for bankforretninger i Nordborg Postbutik er pr. 1. januar fra mandag til fredag fra kl. 12-17.

»Selvom åbningstiderne for bankforretninger nu tilpasses, er jeg glad for, at kunderne fortsat kan afhente anmeldte pakker og breve samt købe frimærker mv. i hele Kvicklys åbningstid – på hverdage og lørdage mellem kl. 9-19«, siger Kim Hinrichsen.