Hvordan kommer Københavns nye bykvarter i Nordhavnen egentlig til at se ud? Det kan du se i ny film, der netop er udkommet.

Filmen, der er knap tre minutter lang, viser hvordan området ser ud i dag – og hvordan det vil se ud, når alle grunde er bebyggede og de knap 3000 beboere er flyttet ind.

Filmen, der er skabt i samarbejde med arkitektfirmaerne COBE og Sleth, viser blandt andet forlængelsen af Århusgade, der i fremtiden skal være det nye bykvarters centrale handelsstrøg. Man kan også se, hvordan bydelen vil få nye kanaler og nye bolig- og erhvervsbryggerier med direkte adgang til vandet. Og By & Havns planer for havnebade, grønne tage og metro og såkaldte »add ons« - nyt byggeri oven på eksisterende havnebygninger som for eksempel siloer.

By & Havn er i fuld gang med at anlægge infrastruktur og rive huse ned, så der er plads til det nye kvarter, der i alt skal være 350.000 etagemeter og huse 6-7000 arbejdspladser og knap 3000 beboere. Salg af grunde i kvarteret er allerede i gang, og By & Havn regner med, at de første beboere og virksomheder kan flytte ind i 2014.liwe

Se videoen her: