Intens BMX træning 2-3 gange ugentligt i en hel sommersæson på banen ved Hedehushallen er ikke alene hårdt, det skal også bære frugt og der igennem skabe gode resultater, men at 21 kørere kan tage til Nordjylland og køre BMX på en bane, hvor de aldrig har kørt før og så veksle det til 9 medaljer, hvoraf de 3 er af guld.

Fredag d. 14. september tog fritids og ungdomsklubben 5’eren af sted til Storvorde, som ligger i Ålborg kommune, der blev der nemlig afholdt det årlige Danmarksmesterskab i BMX for fritids- og ungdomsklubber. Det var en flot men også lidt skræmmede bane, der mødte kørerne sidst på dagen, masser af nye spændende hop og sving og en start rampe i 5 meters højde.

Støv og hurtige cykler

Lørdag var dagen hvor alle de indledende løb blev kørt, og her blev der kæmpet flot af alle klubbens kørere, ikke mindst Rasmus og Klaes, som kun havde kørt BMX i 3 måneder og selvom de røg ud af de indledende løb, beviste de at deres tid nok skal komme.

Søndagen var finaledag, og den bød som lørdagen på ræs fra første gatestart. Normalt er de sjællandske kørere på en noget nær umulig opgave, men vi må sande, at i år 2012 var både heldet og marginalerne på 5’erens side, og det kombineret med hård fysisk træning var nok til at både Mathias Nicolaisen, Frederik Hedin og Zoe Politis snuppede DM titlerne foran jyderne.