Børge Mogensen fyldte 70 år tirsdag den 18. september, og fra kl. 10 strømmede det ind med gæster i selskabslokalerne på Parkvej 131.

Se billederne her

Ingen kunne være i tvivl om at fødselaren er en meget populær mand, og borgmester Michael Ziegler understregede det i sin tale, hvor han kaldte det »en tjenesteforseelse«, hvis han ikke var mødt op til Børge Mogens store dag. »Det ville ikke være i orden, hvis ikke byens borgmester kunne lade rådhus være rådhus et øjeblik for at vise respekt og taknemmelighed til sådan en som dig. Du har sat og sætter næsten hver dag præg på vores by,« sagde borgmesteren. Han nævnte nogle af de mange aktiviteter, som Børge Mogensen er en del af; Lions, Støtteforeningen Solstrålen og Frivillighedsdagen.

De grå synger

Gavebordet bugnede, men ikke med de sædvanlige vinflasker. Børge Mogensen drikker ikke vin, og det ved hans venner. En af gaverne blev straks taget i brug, og det var sangbogen ’De grå synger’. Børge Mogensen er kendt for at være en festlig mand med en god sangstemme, og sammen med sine gæster sang han ’Den gamle gartner’. Det fik stemningen endnu mere i vejret hos Børge og hans mange venner.