SIKKER BY. En påsat brand forrige uge i lokalerne hos Partnerskabet i Urbanplanen understregede behovet for Sikker By-debatmødet torsdag, hvor temaet var tryghed og trivsel i Urbanplanen, og hvor der kun var få ledige stole.
URBANPLANEN: Der var ganske få ledige stole ved debatarrangementet om tryghed og trivsel i Urbanplanen i torsdags. Mødet var arrangeret af Amager Vest Lokaludvalg som en del af Sikker By ugen, hvor professionelle og borgere sammen kunne drøfte tryghed. Men det, der var planlagt som et generelt møde, blev overhalet indenom af virkeligheden.
I forrige uge blev Partnerskabets lokaler - omdrejningspunktet for Urbanplanens boligsociale arbejde - ødelagt af en påsat brand. Lokalerne var forinden besat af unge, der ønsker sig en klub eller et værested. Om der var en sammenhæng mellem besættelsen og branden, er ikke klarlagt. Branden ødelagde også taget på en tunnel, der skulle have haft opsat nyt lys i sidste uge.
Med til debatmødet var inviteret etnisk konsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, Manu Sareen, specialrådgiver og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, folketingsmedlem for Socialdemokraterne Yildiz Akdogan og Johan Galster fra Idebureauet 2+1, der arbejder med re-branding af udsatte boligområder. Amager Vest Lokaludvalg har givet Amager Bladet et fyldigt referat fra mødet.
Første taler var Manu Sareen, som pegede på den udfordring, at nogle unge ikke føler et tilhørsforhold og ejerskab til deres omgivelser:
»Giver vi dem medansvar og ejerskab, så sker der en forandring, fordi der er en sammenhæng mellem at ville passe på tingene og øget tryghed,« sagde han og opfordrede til at gøre brug af nogle af de afprøvede virkemidler for øget tryghed, såsom belysning og sociale viceværter.«
Vi trækker os ind i os selv
Specialrådgiver og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen satte fokus på den dialog mellem naboer, familier og institutioner, der er så afgørende for, at et område kan stå samlet overfor udfordringer:
»Der er en tendens til, at vi trækker os ind i os selv. Jo mere involverede vi er, jo større er chancerne for tryggere områder. Ud af lejlighederne og marker, at det er os, der bor her og vi ønsker fred,« sagde Per Larsen og understregede, at tryghed ligger højt på den kommunale dagsorden, men forandringerne kommer ikke af sig selv:
»Det drejer sig om at inkludere så mange som muligt i fællesskabet. Det er nøglen til at skabe trygge rammer.«
Yildiz Akdogan (MF) kom med en appel til forældre og naboer om at tale med hinanden.
»Hvis vi ikke taler sammen, så kan vi ikke vide hvad problemerne er. Hvis vi forestiller os, at vi er en stor familie, så bliver det måske nemmere for Ali, Aisha, Anne og Anders at være ung og forvirret, og til tider være i klemme mellem forskellige kulturelle normer.«
Johan Galster forestillede sig, at hvis man spørger beboere i andre bydele hvor Urbanplanen ligger, vil mange ikke kunne svare.
»Spørger man, om de vil flytte ind i Urbanplanen, så vil svaret formentlig være nej tak. Så meget har de dog hørt, til ikke at finde området attraktivt, selv om her er skønne fysiske rammer. Derfor er det ikke nok at satse på de fysiske rammer, hvis man arbejder med byudvikling. Vi skal bruge ressourcerne og stoltheden, der er i Urbanplanen,« forklarede han.
Mangler et værested
Omdrejningspunktet for den efterfølgende diskussion blev naturligt den seneste tids uroligheder og episoder i Urbanplanen, som gør mange beboere utrygge og vrede. Derfor var der rift om at få lov at sige noget. Ikke mindst fra en gruppe unge mænd fra området.
De unge er frustrerede over ikke at have et sted at gå hen i Urbanplanen, når de er over 18 år, og det har givet sig udslag i hærværk og uro i Solvang Centret.
Beboerne er trætte af den seneste tids problemer. Mange har boet 30-40 år i området og ønsker ikke at flytte. Derfor lå det dem meget på sinde at fortælle om deres oplevelser. En kvinde fortalte, at hun for nyligt var blevet truet på livet flere gange. Andre fortalte om, at deres børn er bange, og at uro, dagligt politi og lukninger af lokale butikker tærer på forholdet til de unge og naboskabet.
En ung fyr mente, at vejen frem er, at de unge selv går ud og arbejder for øget tryghed i Urbanplanen, fordi de kender området og familierne.
»For vi vil jo alle sammen gerne være her,« sagde han. Hele salen bakkede op.
Hvad der skal ske videre frem, står ikke klart. Men mødet markerede en ny start på en dialog mellem borgerne, de unge, kommunens forvaltninger, Partnerskabet og Boligselskabet 3B. Amager Vest Lokaludvalg var tilfreds med fremmødet og debatten:
»For os er det vigtigt at skabe netværk og dialog mellem borgerne. Og vi er især glade for, at de unge i området kom og bidrog konstruktivt til debatten,« siger Lars Rimfalk Jensen, formand for Amager Vest Lokaludvalg.
