KØBENHAVN: Den københavnske overborgmester Frank Jensen (S) er en tilfreds mand på dørtærsklen til 2012. Det er to år siden, at den tidligere justitsminister i Nyrup-regeringen afløste Ritt Bjerregaard. Og det er heller ikke så lang tid siden, at han tabte formandsopgøret i partiet til Helle Thorning-Schmidt. Men i politik er dage, måneder og år en menneskealder. Der er hverken tid eller overskud til lommefilosofiske betragtninger om, hvad der kunne være sket, hvis han havde slået Thorning eller hvis Ritt Bjerregaard havde valgt at genopstille for to år siden.
Frank Jensens politiske drivkraft er nuet og pejlemærker for den politik, der skal til for at udvikle byen. Med den lange kikkert for øjet er der visioner så langt ud i fremtiden, at Frank Jensen vil være fyldt 90 år, når alle mål er opnået.
Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, men er ikke desto mindre Frank Jensens overbevisning, at nutidens politikere skal kunne træffe beslutninger til gavn og glæde for kommende generationer af københavnerne.
Amager Bladet er i audiens på overborgmesterens kontor. Kalenderlyset viser, at der er 16 dage til juleaften. I overført betydning sænkede julefreden sig over rådhuset, da Frank Jenen satte sig i overborgmesterstolen for to år siden.
»Vi har lavet brede forlig på tværs af partierne, og budgettet for 2012 er et forlig mellem alle partier minus Enhedslisten. De kunne ellers sige god for det meste i budgettet, men de valgte at stemme imod på grund af vores ønske om lempeligere vilkår for erhvervslivet. Jeg noterer også, vi har brede forlig omkring en kick-start af mere vækst i København,« konstaterer Frank Jensen.
Borgmestertitler i spil
Det politiske klima har ofte været på frysepunktet på Københavns Rådhus, men Frank Jensen vurderer, at der er større forståelse for at finde løsninger i fællesskab. Det gavner både bystyret og københavnerne, mener han, og understreger, at han er tilhænger af ny styreform på rådhuset.
Men hvad vil det betyde for den enkelte københavner, at Københavns Kommune skal styres på samme måde som andre kommuner?
»Det betyder reelt, at københavnere ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus mellem forvaltnigerne for at få ordnet en sag. Ved at indføre én administration kan vi gøre det mere gennemsigtigt for borgerne, og på rådhuset vil vi få strømlinet administrationen. Samtidig er der et økonomisk potentiale, da vi vil kunne spare cirka 170 millioner kroner. Det er penge, vi kunne bruge på københavnerne i form af bedre daginstitutioner, skoler og trafik.«
Der er ikke den store vilje fra de andre partier til at opgive magten i form af borgmesterposter?
»En ændret styreform betyder ikke, at overborgmesteren får mere magt. Der vil være en kommunaldirektør, en overborgmester og udvalgsformænd - akkurat som vi kender det fra de fleste kommuner i landet. Beslutningerne vil fortsat skulle finde deres flertal i udvalg og borgerrepræsentation. Det afgørende er, at vi fjerner uhensigtsmæssigheder. Eksempelvis skal en ældre medborger med et handicap i dag henvende sig i to forskellige forvaltninger. Der skal kun være én indgang til rådhuset. Og for min skyld kan fagborgmestrene beholde deres titler, hvis det står i vejen for en ny styreform,« siger Frank Jensen, og understreger, at det er op til regeringen at komme med et udspil, inden en ny styreform kan komme på tale.
Betalingsring gavner byen
Betalingsringen bliver skudt ned fra alle sider. Og flere af omegnskommunerne frygter, at den kun etableres af hensyn til Københavns Kommune, men Frank Jensen afviser, at han er immun over for borgmesterkollegaernes bekymringer:
»Det gør da bestemt indtryk, og jeg støtter trafikministerens holdning til, at man skal tage mest muligt hensyn i forhold til omegnskommunerne. Min opgave er at få reduceret trængslen i København. Vi har hver dag 170.000 pendlere, der kører ind i byen, og flere end 700 mennesker dør årligt af partikelforurening. Derfor er jeg tilhænger af en trængselsafgift, så vi kan få flere til at fravælge bilen og benytte den kollektive trafik. Vi er allesammen vanedyr, men det nytter ikke, hvis vi vil fastholde og udvikle en attraktiv og sund by med grønne områder, rent badevand og grønne initiativer, at vi ikke tager de nødvendige beslutninger.«
Nu er der flere løsningsforslag til en betalingsring. Den ene løsning er, at hele Amager bliver lagt ind under ringen. Hvad er din holdning til den løsning?
»Det er endnu et fornuftigt forslag, men det er umuligt at sige, hvor det lander. Jeg har tillid til, at transportministeren finder frem til den løsning, der er til glæde for alle parter.«
Men hvor meget skal trafikken reduceres, før København bliver en renere by?
»Målet er at få reduceret biltrafikken med 15-20 procent. Det er et realistisk mål. Det kunne lade sig gøre i Stockholm, og så kan det også lade sig gøre i København. Vi har en Metro City-Ring færdig i 2018, og jeg ser en Metro til Sydhavnen og en kombination af Metro og letbane til eksempelvis Hvidovre, hvor mange amagerkanere skal til for at komme på hospitalet. Jeg ser alle trafikinvesteringer nu og i fremtiden som en samlet pakke. Det betyder, at vi kan gøre meget nu for at kunne gøre endnu mere i de kommende årtier.«
Men hvor skal pengene komme fra?
»Nu er det jo ikke sådan, at vi kan få det hele på samme tid. Det handler om at lave langsigtet planlægning og tage det etape for etape. Men provenuet fra betalingsringen kan sagtens finansiere mange af fremtidens investeringer. Jeg vil også gerne have en havnetunnel. Den kan også bides over i etaper. Fra Nordhavnen kan det ende med en forbindelse til Refshaleøen, så vi får flyttet den tunge trafik væk. Vi taler om mange år ud i fremtiden, men det er vigtigt, vi får truffet nogle beslutninger.«
Der har været kritik af parkeringsmulighederne i byen og specielt ved Metrostationerne?
»Ja, det er korrekt. Desværre er vi blevet stækket af den tidligere regering, som lagde loft på p-taksterne. Det koster os rundt regnet 200 millioner kroner i 2007-priser. Og det er penge, vi kunne have brugt på at lave mere parkering for i form af flere underjordiske anlæg. Men det er klart, at der skal være et sted at parkere bilen. Det nytter ikke, at bilister skal cirkle rundt i en halv time for at finde en parkeringsplads.«
Jeg skal klippe snore
Frank Jensen omtaler 2012 som et mellemår for byen, borgerne og politikere.
»Når vi kommer til 2013 begynder der at gå valgkamp i rådhuset. Derfor betragter jeg 2012 som et mellemår, hvor vi skal udmønte en række vigtige beslutninger. Jeg kan allerede se frem til et travlt år med at klippe snore,« griner overborgmesteren og viser med en saksebevægelse, at han er kampklar.
»Vi er allerede i gang med at bygge 430 nye vuggestuepladser og 443 nye børnehavepladser på Amager. Der er afsat midler i budgettet til at dække de fulde behov for yderligere 370 dagtilbudspladser frem mod 2014. Vi er ved at bygge ny skole i Ørestad City, der forventes at stå færdig i det nye år. Og den nye skolestruktur giver mulighed for at udbygge med yderligere 420 børn,« lyder opremsningen.
»Jeg bliver specielt glad, når vi får fjernet ventelisterne til daginstitutionerne. Det stod øverst på min to-do liste, da jeg tiltrådte som overborgmester. Og nu skal man jo passe på i disse løftebruds-tider, men jeg sagde faktisk, at jeg ikke vil genvælges, hvis jeg ikke kan leve op til det løfte,« smiler Frank Jensen.
