Alderdom er temaet i ny bog, men forfatteren Michael Svennevig er dog selv kun halvgammel
"Hvornår er man egentlig gammel nok til at være gammel?" spørger forfatteren og dramatikeren Michael Svennevig sig selv. Han besvarer det med, at han nok ikke selv er gammel endnu.
"Jeg er 45 år – så er jeg vel halvgammel. Jeg er i hvert fald næsten halvt så gammel som skuespillerinden Vera Gebuhr på 93 år, som jeg har en samtale med i Gammelbogen," fortæller han.
Østerbroere medvirker
Gammelbogen, som Svennevig, refererer til, er "Det sidste suk", som har samme navn som en festival, der løber af stablen på Teatret ved Sorte Hest på Vesterbrogade 150 i dagene den 6-10. januar. Her medvirker blandt andre Kirsten Thorup, Jesper Klein, Anne Marie Ejernæs, Bent Melchior og Anne Marie Helger, og flere af dem medvirker også i bogen.
Bogen er en samling tekster, der alle kredser om alder. Og det er i høj grad østerbroere, som har sat deres præg på udgivelsen. Udover bagmanden selv Michael Svennevig, som bor i Viborggade, er der følgende bidragydere her fra bydelen: Hanne Marie Svendsen, Janina Katz, Anders Westenholz, Alice Maud Guldbrandsen og Niels Brunse.
Derudover har Michael Svennevigs mor Hanne Svennevig illustreret omslaget til bogen, der også er festivalens logo, også hun bor på Østerbro.
En høne at plukke
Michael Svennevig har de senere år gjort sig bemærket med bøger og forestillingerom at rejse til fjerne egne og asylansøgeres situation i Danmark. Hvad har fået ham til at skildre alderdommen nu?
"Det er noget af det spændende med gamle mennesker. De er fulde af levet liv," forklarer han og fortæller videre:
"I min egen familie havde jeg en mormor, der aldrig blev gammel. Jo, hun blev 96 år og var ældgammel, men indeni var hun stadig ung.
Michael Svennevig fortæller i øvrigt, at en gammel kvindelig forfatter havde en høne at plukke med ham. Hun mente, at der stadig er en masse, som hun kan og vil, derfor fandt hun titlen "Det sidste suk" upassende.
"Jeg svarede hende, at festivalen både er for dem, der er forargede over titlen og for dem, der kan le af den. Det er et dødens alvorligt emne, men det er også dødmorsomt - og hun smilede, da vi skiltes," fortæller han.
