Oplev Hanne Fabricius fortælle om Københavns søfolk, Vesterbro, Børsen og meget andet på en byvandring rundt i København.

Kurset starter i middelalderbyen med fortællinger om havnen, befæstningen, Kong Hans’ Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bremerholm, kronens tjenesteboliger og det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Og hvordan så her ud? Herefter flytter kurset ud af middelalderbyen til Vesterbro og til Christian d. 4.’s nye bydele: Christianshavn og Sankt Annæ By.