Plejeforældres største ønske: Giv os Cecilie tilbage

Høje Taastrup/ Bråby: Cecilie på 10 år er blevet centrum for nogle meget stærke følelser, der i øjeblikket udspiller sig hos hendes mor, plejeforældre og hele hendes netværk.

Cecilie kommer oprindeligt fra Høje-Taastrup Kommune, men som et-årig blev hun flyttet til plejeforældrene Kirsten og Henrik Tranberg i Bråby i Faxe Kommune.

16. juli måtte plejeforældrene nemlig køre hende på en institution, for Høje-Taastrup Kommune mente ikke længere, at parret skulle tage sig af Cecilie.

Tilbage i Bråby står Kirsten og Henrik Tranberg nu, er vidner til det, de oplever som et overgreb på deres plejebarn.

De kan ikke få et ordentligt svar fra Høje-Taastrup Kommune på, hvorfor den lille pige, som de har overhældt med kærlighed og omsorg siden hun var helt lille, ikke længere må bo hos dem.

Beskeden fra Høje-Taastrup kommune var, at Cecilie ikke trivedes, og at plejeforældrene ikke havde fulgt handleplanen.

Udsagn fra både skole, fritidshjem, fritidsaktiviteter og psykolograpport pegede ellers på, at Cecilie var i fuld trivsel og var velanbragt hos sin plejefamilie.

Men netop en handleplan har parret efterspurgt flere gange.

»Men vi har aldrig fået en handleplan«, siger en frustreret Henrik Tranberg.

Udslaget på Høje-Taastrup Kommunes påstand var tilsyneladende, da en psykolog skulle overvære, hvordan Cecilie fungerede sammen med både Kirsten og Henrik Tranberg, samt med Cecilies mor.

Psykologen kom til hjemmet i Bråby, og der skulle bages en portion boller. Her var formålet, at psykologen skulle vurdere Cecilie og hendes mor i samspil.

Cecilie havde spørgsmål til bollebagningsprocessen, og da Kirsten Tranberg troede, at psykologen ville se, hvordan Cecilie fungerede sammen med moderen, bad hun Cecilie om at spørge sin mor, hvor meget mel, der skulle i dejen.

»Det er på grund af det, at de har taget os fra hende, for de siger, at det frustrerede Cecilie, at hun spurgte og ikke kunne få svar hos Kirsten, som åbenbart havde skubbet det over på moderen at svare«, siger Henrik Tranberg.

Henrik og Kirsten Tranbergs forhold til moderen er ellers tillidsfuldt og tæt.

Må ikke se rapporterne

Da Henrik og Kirsten Tranberg forlangte et svar fra sagsbehandleren i Høje-Taastrup Kommune, fik de svaret, at »der også var en masse andre ting«, der havde gjort, at Cecilie ville have bedst af at komme på institution.

Henrik og Kirsten Tranberg har aldrig fået at vide, hvad »en masse andre ting« var.

Der er blevet sendt nogle breve om sagen fra Høje-Taastrup Kommune, som Henrik og Kirsten Tranberg ikke er blevet delagtiggjort i.

De har dog fået fat i et brev fra moderens advokat, hvor Jan Skadhauge, der er seniorkomsulent i Høje Taastrup Kommune, har givet en begrundelse for, hvorofr Cecilie skulle flyttes fra Bråby.

Til andre medier har Jan Skadhauge oplyst, at han ikke kender sagen i detaljer.

»Han lyver. Han kender udmærket sagen«, siger Henrik Tranberg.

Parret har fundet ud af, at Cecilie er blevet fjernet på baggrund af en rapport, men det er en rapport, som parret ikke har set. når de beder om den hos deres sagsbehandler i Høje-Taastrup Kommune, får de at vide, at rapporten ikke kan udleveres.

Alligevel får de lov at se rapporten, hvor det, der efter kommunens vurdering ikke kom dem ved, blev blændet. Gennem Cecilies mor fik parret den rigtige rapport at se, og her var det meget af det, der var blevet blændet, som omhandlede plejeforældrene.

Arrogant sagsbehandler

Nu må plejeforældrene ikke se deres plejebarn, som de har haft i ni år.

De har fået lov at besøge hende på institutionen, men det slutter nu. Parret har sat en advokat på sagen og har klaget både til Sagsbehandleren og til Ankestyrelsen.

I de rapporter, som plejeforældrene kender til, står der, at Cecilie er i trivsel. Hun har også et stort netværk i Bråby, bl.a. hos Kirsten og Henrik Tranbergs børn og børnebørn.

Cecilie har sendt plejeforældrene breve, hvori hun har lavet grædende smileyer, og hun har en enkelt gang været hjemme ved plejeforældrene i to timer sammen med to personaler fra den institution, hun nu er anbragt på. Her havde hun ondt i maven sagde, at de voksne fra institutionen ikke måtte vide det, for hun var bange for, at de skulle blive sure.

Kirsten og Henrik Tranberg kan mærke på deres plejedatter, at hun er ulykkelig, og ikke føler sig tryg på institutionen. Noget Høje-Taastrup Kommunen ellers har vurderet er bedst for pigen.

»De har mange postulater, og de taler bag ryggen på os. I en rapport står der, at Cecilie spiller et spil og forsøger at please os, men det er jo det, der sker på institutionen. Hun er bange for de voksne og græder om natten. Vi må heller ikke sige til hende, at vi kæmper for hende«, forklarer Henrik Tranberg.

Familiens sagsbehandler på kommunen oplever de som arrogant, og hun havde givet dem en kommentar om, at »hvis de ikke gjorde, som hun sagde, så kunne de ikke samarbejde«.

Nu sætter parret alt ind for at få Cecilie hjem igen. Flere støtter dem i deres sag og har sendt klager ind på parrets vegne.

»Vi brænder for vores lille pige«, siger Kirsten Tranberg.

Plejeforældrene har sat advokat Viggo Bækgaard på sagen.

»Jeg kan næsten ikke sige det klarere, end at jeg ser et egentligt overgreb på på barnet fra familiens side, siger advokaten, der understreger, at de undersøgelser og rapporter, som kommunen selv har lavet om Cecilie, peger på, at hun har det godt i plejefamilien, som hun er tæt knyttet til.

Kan ikke svare på konkrete sager

Selv om det er seniokonsulent Jan Skadhauge, som familien Tranberg har været i kontakt med i denne sag, så er det direktør for Arbejdsmarkeds- og Socialområdet, Mikala Kreiser, der kommenterer på den slags sager:

»Jeg kan sagtens se, at det kan virke meget voldsomt at fjerne den lille pige, men når der træffes afgørelse om en tvangsfjernelse, så skal den implementeres inden for 24 timer. Sagen er blevet behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor der har siddet dommere og sagkyndige med i udvalget«, siger Mikala Kreiser, der ikke kan kommentere de konkrete forhold i sagen, og derfor kun kan sige noget helt generelt om disse sager.

»Selvfølgelig skal plejeforældrene og myndighederne være i dialog«, siger hun til spørgsmålet om, hvorfor Kirsten og Henrik Tranberg ikke kan få et svar på, hvorfor deres plejedatter er fjernet fra dem.

»Generelt kan jeg sige, at det er kommunens opgave at sørge for barnets udvikling«, siger hun.

»Men hvordan kan det være at sørge for barnets tarv, når hun får ondt i maven og græder og siger, at hun ikke kan lide at være på institutionen?«

»Børn i alle mulige situationer kan være kede af det. Men kommunen skal tage sig af barnets udvikling«, siger hun.

Mikala Kreiser forsikrer, at der er foretaget en grundig undersøgelse, for børn tvangsfjernes, men hvorfor Kirsten og Henrik Tranberg ikke kan få noget at vide om både rapporter og undersøgelser, kan hun ikke kommentere på.