Efter en omfattende renovering kunne Græsted Frikirke søndag den 31. januar indvie Mosteriet på Holtvej 67 i Græsted. Frikirken har siden 2004 haft hjemme i Græsteds gamle mostfabrik, der blev bygget som Andelsmejeri tilbage i 1877. Fra 1937 til 1978 fungerede det som Mostfabrik, og det var også i de år at stedet blev udvidet kraftigt med en stor tappehal. Den hal er siden marts 2009 undergået en stor forvandling og er blevet til et meget lyst og flot samlingsrum med plads til ca. 350 mennesker.
Indvielsen bød på velkomst, fællessang, taler og optræden af Græsted Gospel kor.















