I 1800-tallet var der flere forlystelseshaver på Frederiksberg. En af dem var Sommerlyst på Frederiksberg Allé.

Forlystelseshaven Sommerlysts historie går tilbage til 1783. På dette tidspunkt overtog værtshusholder Georg Christopher Ratz en stor gård beliggende på Frederiksberg Allé mellem Allégade og Madvigs Allé.

Året efter fik han kongelig bevilling til at drive traktørsted på gårdens område. Stedet opkalder han efter sig selv Ratzenborg. Stedet tiltrak folk fra almuen, tjenestepiger, soldater og bønder, som blev trakteret med smørrebrød, punch, snaps og øl.

Underholdningen blev leveret af et orkester på 6-8 personer samt en lille keglebane. Ratz forsøgte dog efter nogle år at tiltrække det bedre borgerskab ved at afholde store fyrværkerifester de såkaldte Vauzhalls hvor der udover fyrværkeri blev underholdt med harmonimusik og dans.

Ratzenborg blev i 1845 overtaget af Carl Magnus Thorup. Han omdøbte straks stedet til Sommerlyst, hvilket var noget upraktisk, da der ikke langt nede af Alléen lå det berømte og populære kunstnerhjem Sommerlyst.

Forlystelseshaven fik derfor navnet Thorups have i folkemunde. Carl Magnus Thorup indrettede forlystelseshaven med lysthuse, blomsterbede, karruseller, kastegynger, ballongynger, skydetelte og andre forlystelser.

Nyt publikum

Stedets publikum ændrede sig også herefter. Det blev ikke usædvanligt at det bedre borgerskab besøgte det nye Sommerlyst efter en udflugt i Frederiksberg Have eller Søndermarken. Her blev de beværtet med chokolade, kaffe, te eller vine.

I 1855 blev den gamle hovedbygning revet ned og en ny blev opført. Den nye hovedbygning blev tegnet af den berømte arkitekt H.C. Stilling, som også havde tegnet de første bygninger til Carstensens Tivoli i København.

Den nye bygning indeholdte en teater-/koncertsal og selskabslokaler, og der blev i de kommende årtier lagt stor vægt på sceneunderholdningen især af udenlandske kunstnere, som bidrog med alle typer genrer fra klassisk over tyrolermusik til varieté.

Omkring år 1900 overtog den unge og foretagsomme Fritz Pedersen, som hurtig fik Sommerlyst på alles læber. Det gjorde han ved at få blandt andet Holger Drachmann og Herman Bang til at recitere deres egne værker fra scenen.

Talende avis

Den helt store succes blev dog Gustav Esmann og hans 'talende avis'. Hver onsdag og lørdag stillede Gustav Esmann sig på scenen og talte over et aktuelt emne. Det blev meget populært, og folk strømmede til.

Men allerede i september 1904 blev der sat en stopper for succesen, da Gustav Esmanns elskerinde skød både Esmann og sig selv i jalousi.

Det var et stort chok, og selvom Sommerlyst forsøgte at videreføre den succesfulde avis med nye folk blev det ikke det samme, og den 'talende avis' lukkede derfor kort efter Gustav Esmanns død.

Nye tider

Tiden løb efterhånden fra forlystelseshaverne. Havens lysthuse og træer blev fjernet, og det eneste, der fik lov at stå tilbage, var hovedbygningen.

I 1918 forvandles stedet til et egentlig teater, som under skiftende navne har eksisteret frem til nutiden.

Sommerlysts hovedbygning står stadig i dag, og udefra set er den stadig den samme.

I dag holder Aveny teatret til i den historiske bygning.