Brevkasse. »Hvad er en bonusmors rettigheder?« og »Kan man tvinge en pige på 13 år til at se sin far?«. Det er et par af de spørgsmål, ekspertpanelet på www.delebarn.dk har svaret på. Fremover vil Ugeavisen bringe uddrag fra netportalens brevkasse
Brevkasse: Hvem skal barnet være hos juleaften? Har bedsteforældre ret til at se deres børnebørn? Må en mor flytte til den anden ende af landet med børnene uden faderens samtykke? Hvem skal bestemme, hvem skal betale?
Det er nogle af de mange psykiske, sociale og juridiske problemer, som skilsmisse-familier slås med. Og som man kan få svar på af psykolog Renée Toft Simonsen, advokat Elisabet Jensen og socialrådgiver Julie Johansen, som er brevkasseredaktører på netportalen www.delebarn.dk.
Et utal af spørgsmål
Portalen blev lanceret i efteråret 2009 som en hjælp til delefamilier af psykolog Renée Toft Simonsen, der selv er skilsmissebarn og lever nu i en familie, hvor tre af børnene også er delebørn, og ægteparret Helle Laursen Petersen og Jesper Krejberg Petersen, der henholdvis er »bonusmor og delefar. Derfor er de alle tre dybt optaget af de mange problemstillinger omkring livet som deleforældre, og først og fremmest er de på børnenes side:
»Det kan opstå et utal spørgsmål, når man har delebørn-problematikken inde på livet. Og det er stort set alle familier i Danmark, der har det. Derfor er det også utroligt, at det først er nu, man er begyndt af forske i, hvordan delebørnene har oplevet og oplever det, og hvordan det i det hele taget påvirker familierne«, konstaterer Renée Toft Simonsen.
Små projektledere
I nogle familier er der ofte mange skænderier og stor usikkerhed, så barnet kan føle sig fuldstændig forladt.
»Der findes ikke ét delebarn, der ikke er i klemme, også selv om de skilte forældre er samarbejdsvillige. For de skal meget ofte være projektledere på deres egen tilværelse, allerede i 7-9 års alderen«, supplerer Jesper Krejberg Petersen, der af samme grund ikke går ind for en 7/7 ordning, hvilket vil sige, at barnet er en uge af gangen hos den ene og så en uge hos den anden. »Forestil dig, at det var forældrene, der flyttede i en 7/7 ordning og så lod børnene have ro! Det ville igen gå med til i længden - og det skal vi ikke påtvinge vores børn. De har brug for samvær med begge forældre, men også for en fast base.
Der er mange nye udfordringer, når skilte forældre skal enes, fastslår Renée Toft Simonsen:
Ikke et fravalg
»Man kan ligefrem få den tanke, at forældrene tænker mest på deres egen ret til at være sammen med børnene og mindre på barnets behov. Det gør ondt på mig, når jeg hører om forældre, der bravt skændes om, hvem barnet skal på ferie med hvornår, hvilken skole barnet skal gå i. Og ikke mindst, hvem barnet skulle bo hos«. Hun fortsætter:
»Man taler meget om, at barnet skal høres om det. Men det er nærmest umuligt at forholde sig til for et barn, der elsker begge sine forældre. Et barn skal faktisk heller ikke være ret gammelt - måske ni til ti år, før de ønsker at være mere hos den ene forælder, og det er ofte hos den, der bor i nærheden af barnets venner. Den »anden« forælder kan føle en stor sorg, selv om det ikke er et fravalg af ham eller hende, men tilvalg af venner«.
»De fleste børn ønsker, at deres forældre i det mindste skal finde ud af at deles på en ordentlig måde. Og at sætte barnet i centrum er netop det, www.delebarn.dk rigtig gerne hjælpe med til«, slutter Renée Toft Simonsen.
Fremover vil Ugeavisen fast bringe et spørgsmål/svar fra brevkassen på www.delebarn.dk. Se også artiklen side 10.
