Bo Jul Nielsen, formand for Teknisk Udvalg i Gribskov Kommune:
Den seneste tids læserdebat i Ugeposten og på www.dinby.dk har givet udtryk for nogle misforståelser om kystsikringsprojektet i Gribskov Kommune. Jeg vil derfor ridse nogle kendsgerninger op, som kan kaste lys over sagen.
Byrådets beslutning
Byrådet har alene taget beslutning om at gå videre med projektet uden deltagelse af nabokommunerne. Byrådet har ikke taget beslutning om at gennemføre projektet. Det kan først ske efter afholdelse af et borgermøde, hvor man vil vejre stemningen for eller imod et samlet kystsikringsprojekt for kommunens kyst. Derefter vil Byrådet tage stilling til om det vil fremme projektet.
Borgermøde
Alle grundejere, som vil blive berørt af projektet vil blive inviteret til borgermødet pr. brev. Datoen for afholdelse af mødet er endnu ikke besluttet. På mødet vil der blive informeret grundigt om projektet og et ekspertpanel vil besvare de spørgsmål, som måtte komme. De grundejere, som ikke kan deltage i mødet, får mulighed for at give deres mening til kende på anden vis.
Grundejerprojekt
Kystsikring er den enkelte grundejers ansvar - ikke kommunes og ikke statens. Nu har en gruppe grundejere løftet blikket ud over deres egen matrikel, og er kommet med et forslag om at genoprette og beskytte hele kommunens kyststrækning. Det vil komme rigtig mange til gavn, og Ugeposten har derfor kaldt projektet for "kommunens beachparty". Intet kunne være mere forkert, men det fine ved at anvende sandfodring som kystbeskyttelsesmetode er, at følgevirkningerne af metoden er naturlige sandstrande, der hvor de fysiske forhold tillader det, og genopbygningen af en kyst foran de eksisterende anlæg, som betyder at man kan gå en tur langs kysten, også hvor man i dag ikke kan passere tørskoet. Det er en udvidelse af de rekreative muligheder, som dels kan have indflydelse på ejendomspriserne, dels tiltrække flere turister året rundt.
Sandfodring virker
COWIs skitseprojekt, forslag 1, involverer ikke faste anlæg - hverken de eksisterende eller nye. Der vil ikke blive rørt ved de eksisterende anlæg. Man vil derimod kunne opleve, at de faste anlæg kommer til at fungere efter hensigten, når de får sand at arbejde med. Sand betyder også, at man kan skrue lidt ned for vedligeholdelsen af de faste anlæg, og at man ikke skal bruge penge på at bygge anlæggene større i takt med havspejlsstigningen - man kan blot tilføre mere sand. Erfaringen viser, at det, også set over en lang periode, er billigere at kystsikre med sand end med faste anlæg. Det er i øvrigt helt korrekt at fællesbetegnelsen for metoden er strandfodring. Man kan fodre stranden med grus, ral og sten og altså også sand - derfor er det i dette tilfælde sandfodring.
Flere har sagt, at de ikke tror på at sandfodring virker, og at de hellere vil have sten og beton på kysten. Effektiviteten af sandfodring som kystbeskyttelsesmetode er ikke et spørgsmål om tro. Det er en gennemtestet metode, som anbefales af Kystdirektoratet. Som eksempel kan nævnes, at tilbagerykningen af den jyske vestkyst er bremset ved hjælp af sandfodring. "Men sandet forsvinder jo bare". Sandet forsvinder ikke, det transporteres længere hen ad kysten fortrinsvis på og inden for 1. revle, for igen at blive lagt ind på kysten af bølgerne. Stranden skal selvfølgelig vedligeholdes med tilførsel af nyt sand på samme måde, som de faste anlæg nu vedligeholdes med jævne mellemrum. Sandet bremses ved Gilleleje Havn, hvorfra det vil kunne hentes tilbage. Kun en mindre del forsvinder ud på dybt vand.
Kysten - en fælles værdi
Selvom kysten er vores fælles værdi, åbner loven desværre ikke mulighed for at dele udgiften til projektet mellem alle grundejere og borgere i kommunen. Bidragsfordelingen skal tage udgangspunkt i nytteværdi. Derfor har grundejerne selv foreslået en finansieringsmodel, som involverer grundejerne inden for 1 km fra kysten. Den afstand er valgt, fordi det er så langt de fleste kan cykle på 5 minutter, og dermed vurderes de at have en stor nytteværdi af projektet. Når man omtaler kysten som Gribskov Kommunes kyst er der tale om en geografisk afgrænsning og ikke et udtryk for ejerforhold.
Et samlet kystsikringslag
Hvis projektet skal gennemføres, skal alle de involverede grundejere være medlemmer af et samlet kystsikringslag, som står for at gennemføre projektet og betale for det, ligesom de eksisterende kystsikringslag fungerer i dag. Lagene skal fortsat passe de anlæg, de har nu. Bidragene til kystsikringslaget er ikke bidrag til kommunen, og kan ikke sammenlignes med en ekstra skat. Man kan dog forestille sig, at kommunen står for opkrævningen og så sender bidragene videre til laget - alene fordi kommunen kan håndtere så store opgaver. Bidraget kan, i lighed med de nuværende bidrag til kystsikringslagene, skorstensfejeren og rottebekæmpelse, opkræves via den ejendomsskatteopkrævning som alligevel sendes ud to gange om året. Det gør det ikke til en ekstra skat.
Hvem er bidragyderne
De fleste grunde inden for 1 km fra kysten er sommerhusgrunde. De rigtig mange af disse sommerhuse ejes af mennesker, som bor i andre kommuner end Gribskov. De tjener penge og betaler skat i Hjørring, Kolding, Frederiksberg, Gentofte, eller så langt væk som Singapore, Brasilien og Kina.
Nogle af de borgere (skatteydere) i Gribskov Kommune, som vil blive omfattet af projektet, har venligt gjort opmærksom på, at det er krisetider, og at hverken de eller kommunen har råd til dette projekt. Som finansieringsforslaget ser ud nu, vil de største bidragydere komme til at betale kr. 155,- om måneden i tre år og derefter kr. 31,- om måneden til den efterfølgende vedligeholdelse. Finansieringsmodellerne kan ses i dagsordenen for Teknisk Udvalgs møde d. 10/3 2010 på www.gribskov.dk. Den valgte model ses herunder som billede.
Kommunen skal ikke bidrage til projektet, ud over hvad den måtte betale som grundejer på lige fod med andre. Som det ser ud nu, kan det samlede beløb holdes inden for budgetrammen til kystsikring. Altså ingen udgiftsforøgelse. At projektet det første år koster 14 mio. kr. er ikke udtryk for en fremskrivning af projektbudgettet, men udtryk for at der det første år er nogle store etableringsudgifter. De følgende år er beløbet mindre. Finansieringsmodellen skal forfines, der skal foretages en fintælling af antallet af bidragydere i de enkelte betalingszoner og et andet parameter skal sammen med afstanden fra kysten udgøre beregningsgrundlaget. Men den foreløbige beregning giver et godt fingerpeg om beløbsstørrelsen. Til sammenligning betaler nogle grundejere et bidrag til deres kystsikringslag på kr. 15.000,- om året.
Den kommende proces
Hvis Byrådet efter borgermødet beslutter at fremme projektet, skal laget dannes. Laget skal står for projekteringen og udførelsen. Projektet skal i høring og der skal udarbejdes en VVM-screening. Denne vil sandsynligvis føre til en VVM-redegørelse. Dernæst skal projektet i udbud, inden det kan udføres.
Påvirkning af dyr og planter i havet
VVM-redegørelsen skulle gerne imødekomme de argumenter som en lystfisker har præsenteret imod sandfodring som kystsikringsmetode. Der foregår dog allerede forskningsprojekter, som undersøger sandfodrings påvirkning af opvækstområder for marine planter og dyr, samt stenrev og bølgebryderes betydning som levested for marine arter. De foreløbige undersøgelser viser, at man tillægger dem for stor betydning - især de anlæg som befinder sig tæt på kysten er uden betydning, og det er jo her sandet vil befinde sig, indtil det transporteres videre af bølger og strøm.
Sandtransport
Der kommer ikke mere sand i transport end før, da det er havets transportkapacitet, altså den mængde materiale som kan transporteres af bølger og strøm ud for vores kyst, som bestemmer hvor meget sand, der transporteres. Hvis havet kan transportere 50.000 m3 om året, vil det transportere 50.000 m3 om året. Resten bliver liggende, mens de 50.000 m3 kommer nabostrækningen til gavn. Forskellen er, at bølgerne vil tage af det tilførte sand i stedet for af den smule, der er tilbage på kysten og på den kystnære havbund, og således standses erosionen.
Stor opbakning
Der er stor opbakning til projektidéen fra mange forskellige steder. Lokalt har blandt andre Grundejerkontaktudvalget udtrykt uforbeholden støtte til den nye kystsikringsmetode, ligesom der er kommet positive tilkendegivelser fra grundejerforeninger, kystsikringslag og mange, mange grundejere. Fælles for deres holdning er, at sand på stranden er godt, og at bidraget jo er forsvindende lille, når vi er så mange om at betale.
