Amager Strand: Københavns Oktoberfest blev sidste år holdt i Valbyparken, men i år finder den sted på Femøren i Amager Strandpark fra torsdag 2. september til lørdag 4. september og igen 9. september til 11. september, på hverdage klokken 16.00-23.00 og lørdage 11.00-23.00. Som noget helt nyt har festivallen fået brygget sin egen øl fra Gourmetbryggeriet. Københavns Oktoberfest-øl bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot og kommer til at smage som tysk øl, som de kendes fra årstiden: 5,2 procent alkohol og kraftig volumen. De to torsdage er der modelservering af litervis af øl med de barmfagre Heidier, som ses på billedet. Om der også er unge knøse iført lederhosen og tyrolerhatte, melder programmet ikke noget om... Lørdage omkring middag er der lidt roligere: »super for Oktoberfest nybegyndere,« lover arrangørerne.
Oktoberfest. Ølfest flytter ind i strandparken
Amager Strand: Københavns Oktoberfest blev sidste år holdt i Valbyparken, men i år finder den sted på Femøren i Amager Strandpark fra torsdag 2. september til lørdag 4. september og igen 9. september ...















