VESTAMAGER: Thomas Sørensen fra Hjemløseenheden i Socialcenter København fortæller, hvad der skete med den hjemløse lette, som har boet to et halvt år i et krat på Vest-amager, skjult fra omverdenen. Thomas Sørensen oplevede en af de mest interessante mennesker, han har mødt via sit arbejde.
Amager Bladet fortalte 27. april om en hjemløs mand af lettisk afstamning, der i al hemmelighed havde boet to et halvt år i et krat på det tidligere militærområde på Vestamager. Lige indtil et hold tyske ammunitionsryddere, der er i gang med at fjerne gamle granater og ammunition fra det 1500 hektar store område, stødte på ham.
Herefter blev han, som det så sterilt hedder: 'overgivet til de sociale myndigheder'.
Relationsmedarbejder Thomas Sørensen fra Hjemløseenheden i Socialcenter København kan nu give fortællingen om, hvad der så skete, lidt mere nerve.
"Vi blev jo bedt om at komme derud af Skov- og Naturstyrelsen. I første omgang var det ikke en politiforretning, der var jo tale om en mand, som boede på nogle specielle sociale vilkår. Vi kom derud og gik gennem buskadser i vand til anklerne i et meget sumpet område og tænkte, hvad ér det her. Så nåede vi frem til hans hule, der nærmest lignede en losseplads. Men han havde stablet nogle paller ovenpå nogle sten, lagt et tæppe ud og bød velkommen med fyldte chokolader, sodavand og kaffe til os og sagde "Værs'go at sidde ned," fortæller Thomas Sørensen.
Den hjemløse mand kunne godt tale lidt dansk.
"Han havde ikke noget misbrug af nogen art, og han fortalte, at han løb 10 km om dagen, svømmede i søerne derude og en gang om ugen tog han ind på Hovedbiblioteket for at læse aviser og lære dansk på den måde. Han råbte meget, det var hans måde at tale på, måske for at vi skulle forstå ham. Han fortalte, at han var uddannet dyrlæge. Jeg har ikke set nogen beviser på det, men jeg så hans kørekort, og han kunne føre alt, hvad der er af køretøjer - motorcykel med sidevogn, lastvogn og det hele," siger Thomas Sørensen.
Manden havde svært ved at forstå sin situation, og da folkene fra Hjemløseenheden fortalte om hans muligheder, gav han udtryk for, at han godt lige ville vente lidt.
Først på herberg
Der gik nogen tid, og så blev politiet kontaktet for at løse situationen.
"Men politiet bad os om at komme med dem for at forsøge at overtale ham en sidste gang. Det var en svær proces for ham, han er en meget passioneret mand, han kaldte os alle sammen 'chef' og han grinede og han græd. Det endte med, at han til sidst pakkede seks-otte sorte sække med sine ting og tog med os på et herberg, hvor han kunne bo, mens vi afklarede, hvad der skulle ske."
Den hjemløse lette havde ingen valide identifikationspapirer på sig, men det lettiske konsulat lavede nogle midlertidige rejsedokumenter til ham.
"Det viste sig, at han ikke havde haft kontakt med sin familie i syv år. Han havde rejst rundt i Skandinavien i alle de syv år og boet i skove, lige som på Vestamager. Jeg var til stede, da han fik kontakt med sin søster for første gang i mange år, og det var også meget følelsesladet. Nu er han tilbage i Letland og bor hos sin gamle mor," siger Thomas Sørensen. Hele episoden har gjort indtryk på ham.
"Det er en af de mest fantastiske personer, jeg har mødt i mit arbejde."
