LOKALHISTORIE: Dines Bogø fortæller om en frygtelig flyulykke 26. januar 1947.

Af Dines Bogø

Den hollandske KLM-rutemaskine fra Amsterdam var ankommet til Københavns Lufthavn søndag eftermiddag den 26. januar 1947. Luftkaptajnen var den erfarne Gerrit Johannis Geysendorffer med 26.000 flytimer bag sig. Flyet, der havde seks mands besætning, skulle fortsætte til Stockholm efter mellemlandingen i Kastrup.

Der havde kun været syv passagerer med fra Amsterdam. Tre passagerer forlod lufthavnen og 12 nye passagerer var klar i Lauritzens terminal til at tage med, når maskinen igen var klar til start.

Kendte personer

Den 40-årige svenske tronarving prins Gustav Adolf og adjudanten greve hofjægermester Albert Gustav Hugo Stenbock var blandt passagererne, der skulle videre med KLM-flyet til Stockholm. Prinsen (der er far til Sveriges nuværende konge Karl XVI Gustaf) havde været på privat besøg hos prins Bernhard i Holland. Prinsen stillede ikke op til interview, men pressen var nu også mere optaget af andre passagerer.

Den amerikanske sangerinde Grace Moore og hendes akkompagnatør og impresario skulle også med maskinen. Grace Moore havde lørdag aften optrådt i K.B. Hallen for en begejstret fyldt sal. Sangerinden Gerda Neumann og hendes mand direktør Jens Dennow havde spist sammen med Grace Moore efter koncerten. Ægteparret ville nu tage med Grace Moore til Stockholm. I lufthavnen måtte de alle tre besvare mange spørgsmål fra journalisterne. Gerda Neumann havde sin 4-årige nevø Berth Louis i hånden. Han skulle med til Stockholm.

Afgang mod Stockholm

Det var klart frostvejr, kraftig vind med lidt snefnug. De obligatoriske låse var påsat flyets vinger og højde/sideror, så disse ikke stod og blafrede for meget. Påsætning og aftagning af de forskellige låseanordninger blev foretaget af en DDL-portør efter nogle nøje fastlagte regler. Denne søndag var det en 19-årig lærling, der var ansvarlig for proceduren med låsene.

Inden start blev de påsatte låse aftaget, fremvist en ad gangen for kaptajnen og derefter lagt ind på gulvet i flyet ved passagerdøren. Da der blev givet startsignal rullede KLM-maskinen ad bane 17 for at gøre klar til start fra bane 04. Mange i Vilhelm Lauritzens terminal fulgte maskinen.

Maskinen styrter

Meget kort tid efter start steg maskinen, men alt for kraftigt og man var klar over, at der var et eller andet helt galt. Det virkede som om maskinen hang lodret i luften et kort øjeblik, hvorefter den styrtede med fyldte brændstoftanke til jorden.

Maskinen styrtede ned midt i det daværende lille lufthavnsområde, hvor den gamle bane 04-22 krydser 12-30. Fra havnekontoret, der havde vinduer ud mod forpladsen, blev der trykket på alarmknappen, inden maskinen ramte jorden. Ret hurtigt var to af lufthavnens egne køretøjer, en jeep og et brandkøretøj, ved nedstyrtningsstedet, men der var intet at gøre. Køretøjerne var kørt direkte over det frosne græs til nedstyrtningsstedet. I følge reglerne måtte man kun køre i området via de støbte baner, som tyskerne havde fået lavet under besættelsen.

Alle 22 ombordværende var dræbt øjeblikkeligt. Fra lufthavnens havnekontor forsøgte man at få telefonisk kontakt til Tårnby Brandvæsen samt Falcks Redningskorps. Telefondamen ved omstillingsbordet var gået, fordi hun skulle lave kaffe. Det lykkedes først efter mere end 10 minutter at få kontakt til telefoncentralen i Kastrup. Her opstod næste problem. Havneassistenten bad om Tårnby Brandvæsen, men telefonistinden ville ikke ekspedere samtalen, før hun fik oplyst telefonnummeret.

Røgen fra nedstyrtningen var blevet observeret i Dragør. Med det samme var et par af de lokale brandfolk løbet til brandstationen ved Dragør Skole. Dragørs sprøjte, der havde indbygget vandtank, kørte via porten i Lufthavn-syd og man var hurtig fremme ved det næsten allerede totalt udbrændte fly. Efterfølgende ankom Tårnby Brandvæsen, Falck, Zonen og politiet.

Årsag til flystyrtet? Meget hurtigt kunne man læse i aviserne, at det var "en glemt højde-rorlås" i bagerste del på flyet, der var årsag til ulykken. Men der var flere ting i den forklaring, der ikke umiddelbart tilfredsstillede alle medarbejdere i lufthavnen. Piloterne skulle kontrollere, at låse var taget ud og man ville have svært ved at sætte sig i sæderne ved styregrejet, hvis højderorlåsen var monteret. Der har været skrevet om, at en af KLM-maskinens egne folk havde monteret en ekstra lås, som DDL-portøren havde overset.

Man hæftede sig ved, at højderorlåsen blev fundet ca. 75 m fra nedstyrtningsstedet og dette skulle indikere, at netop den lås ikke lå i maskinen sammen med de øvrige. I havarirapporten nævnes det ikke, at lige ved siden af den meget omtalte rorlås blev der fundet en mindre kaffebeholder, der lige før start var blevet anbragt inde i maskinen på gulvet, hvor også rorlåsene skulle lægges.

Der blev talt om, at nogle småpakker i flyet kunne have trykket på de wirer, der forbandt styregrejet med højderoret. Forklaringen på det med lasten skulle være, at der var anbragt ulovlige forsendelser under en gulvlem på toilettet, som politi- og toldmyndigheder bestemt ikke skulle vide noget om. Fejl på maskinen blev der også talt om.

Uanset hvad den egentlige årsag var, vil ulykken i Københavns Lufthavn denne sidste søndag i januar 1947 altid, blive husket som flyulykken, hvor to kendte sangerinder og Sveriges tronfølger omkom. Måske var der et eller andet med en glemt rorlås og en uopmærksom flykaptajn, som det er nævnt i havarirapporten.