Et mord, en Fenderguitar, en kærlighedshistorie og et verdenshit. Det er nogle af ingredienserne i romanen 'Guitarsamleren', hvor dansk rockhistorie og nogle af rockmusikkens mytologiske fikspunkter danner rammen om en dramatisk fortælling med guitaren som accelerator. Hovedpersonen Simon Dahl er guitarist i det fynske rockband Mercury Five, der havde deres storhedstid i 70'erne.
Bandet er nu gendannet og står i 2007 foran et gedigent comeback, da et brutalt mord sætter en stopper for planerne. Samtidig forsvinder Simons elskede Fender Stratocaster årgang 1957. En guitar, han har købt via en avisannonce tilbage i 1979. Stratocasteren viser sig at gemme på en helt særlig historie, der peger tilbage til en af rockmusikkens største og første guitarhelte, Buddy Holly.
"Guitarsamleren" er en rockhistorisk beretning på en ny måde og samtidig en spændingshistorie, hvor en gammel kærlighedsaffære krydser spor med skæbnesvanger guitarfascination og samlermani.
Læseren bliver bragt til så forskellige destinationer som Fåborg, New York, København, Bremerhaven, Odense, Lubbock og Oslo. Fra 'Cafe Wha?' i New York i 1966, da en vis Jimmy James - alias Jimi Hendrix - er på scenen, over Mercury Fives tvivlsomme debutjob på en kro på Ærø i 1976 til en celeber 60-års fødselsdagsfest på det berømte Grand Hotel i Oslo i 2008. Rejsen går fra rock'n'roll-musikkens spændstige vår i 1959 over et hippieband på Sydfyn i 70'erne og frem til i dag.
Wah-wah fascination
Romanen placerer den elektriske guitar i centrum af begivenhederne. Alle, der på et eller andet tidspunkt har haft en guitar i hænderne - som har kastet længselsfulde blikke efter en dyr vintageguitar, eller som har ladet sig forføre af den ekstatiske fornemmelse, når lyden fra guitarens pickupper og wah-wah pedal brager igennem frontstoffet på forstærkeren - vil sluge 'Guitarsamleren' råt.
Men det er ikke kun en bog for guitarnørder. Det er en folkelig fortælling med et satirisk glimt i øjet, og det er ikke mindst levende skildringer af en række musikmiljøer og danske provinsdrømme.
Romanen er skrevet af journalisten og musikeren Martin Blom Hansen. Han har beskæftiget sig med musikjournalistik i mange år, er guitarist med en fortid som yderst aktiv musiker på den århusianske bluesscene, har tidligere blandt andet været ansat som kulturjournalist på Berlingske Tidende og driver i dag sin egen freelancevirksomhed. Han er vokset op på Fyn og var i 70'erne en del af den sprællevende musikscene i Svendborg. Samtidig er han en del af den celebre klub, der hvert år uddeler musikernes pris, Ken Gudman Prisen, i Amager Bio.
"Jeg vil egentlig helst kalde bogen for en spændingsroman. Der er nogle fastlåste forventninger, hvis man kalder det en krimi: man tror nærmest, at der kommer en midaldrende, dysfunktionel kriminalkommisær springende ud fra siderne... og det gør der ikke i den her bog. Der er et mord, et røveri, en gåde, der sætter fortællingen i gang. Og så er den danske rockhistorie spændt ud mellem det. Og først og fremmest guitarpassionen, som et ikon for rockmusikken og ungdomskulturen i 1960'erne. Guitaren rummer alt det. Og så er den jo et samlerobjekt, som kan være en formue værd," fortæller Martin Blom Hansen.
Bondehær på Staden
"De drømme og det unikke fællesskab, som opstår i et rockband, er drivkraften i bogen - og det er ikke forsvundet i dag, apropos Ken Gudmans Mindefond, hvor vi hylder musikere, som på en gang er en del af dansk rockhistorie og stadig er aktuel.
Og 1970'erne udgør en væsentlig del af rockhistorien. Det var her, al tressernes vildskab udkrystalliserede sig og blev big business, simpelthen. Bogen er fiktion - der er ikke tale om en nøgleroman eller en selvbiografi - men jeg trækker jo på mine egne oplevelser som musiker. Der er selvfølgelig nogle af de mytologiske rockhistoriske øjeblikke med, blandt andet den jyske bondehær, som rejste til Christiania for at bremse planerne om lukning i 1975.
Man overser måske nogle gange den rolle, Christiania har spillet i dansk rockhistorie. Det har været et helt utroligt eksperimentarium og fristed. Der var sgu' mange ting, der var mere frie i 70'erne end i dag, men også dengang var det et enestående frirum, hvor der skete virkelig meget. Og jeg var der faktisk i den periode lige inden man besluttede sig for at sætte bulldozerne i bakgear, ikke som aktivist, men jeg var på Christiania og spille med mit band Spektrum. Bandet i bogen, Mercury Five, har en tilsvarende tur," fortæller Martin.
"Det er da stadig ufattelig vigtigt for det kreative miljø, at der er nogen, der passer på Christiania. Jazzklubben derude, den har jo i mange år været arnested for fantastiske jam sessions og talenter, der spirer. Noget, der ikke har kunnet findes andre steder... og det har det jo af historiske årsager. Loppen har også sin helt egen musikprofil, og holder fast i den. Sådan nogle steder er vigtige - sammen med de mere strømlinede steder - når man nu snakker om, at København skal holde fast i sin musikalske diversitet.
Du har en række kulturpolitiske ordførere, også fra de borgerlige partier, som igennem et helt år har snakket om, hvor vigtigt det er at støtte rytmisk musik, og de er så selv blevet noget overraskede over de stramme besparelser, der er lagt op til i finanslovsforslaget. Hvis man som ung i dag vil starte noget op, så bør man have rammerne til, at der kan komme noget levedygtigt ud af det - og det tror jeg faktisk er blevet sværere, selv om der er kommet et hav af støtteordninger siden 70'erne. Men det er trods alt federe at tjene pengene selv."
Website:
