Indskolingen på Søborg Skole har selv lavet deres udsmykning til deres nye afdeling.

Indskolingen på Søborg Skole havde en festlig afslutning på deres kunstprojekt onsdag den 10. marts, hvor den kendte kunstner Dorte Marcussens billeder havde været inspiration til de otte flotte billeder.

Dorte Marcussen mødte selv op til ferniseringen, og hun udtrykte stor glæde ved, at man havde valgt hendes billeder over Halfdan Rasmussens digte.

Der er 150 elever i indskolingen fordelt på otte klasser, der hver havde stået for et maleri. De var blevet "næsten" kopieret i størrelsesforholdet 16 x 16, hvor den pædagogiske vinkel var at arbejde med digtene og billederne på tværs af klasser med alfabettræning, musik, matematik og naturligvis kunst.

Når den nye afdeling til indskolingen er færdig, skal de otte kunstværker hænge her som fast udsmykning.