I Høje-Taastrup er det ikke kommunens kop te, at en el-scooter til handicappede skal betragtes som et forbrugsgode.
Det er ikke kommunerne, der skal være skydeskive, når flere og flere borgere tvinges til selv at betale til en el-scooter, som de er helt afhængige af for at komme rundt.
»Skurken« er socialministeren og folketinget.
Det er i hvert fald vurderingen i Høje-Taastrup Kommune, hvor man allerede har protesteret over den nye praksis.
Regionalavisen Vestegnen fortalte i sidste uge historien om Lea Bendtsen fra Glostrup, der har søgt om en el-scooter. Hun lider af sclerose, og sygdommen bevirker bl.a., at hun i det daglige oplever en ulidelig træthed, og ikke kan gå ret langt. Hun er helt afhængig af en el-scooter for at kunne komme ud af boligen og klare hverdagen.
Tidligere fik borgere som Lea bevilget en el-scooter som hjælpemiddel, betalt af kommunen, som også stod for vedligeholdelse mm. Nu er kommunerne i næsten alle tilfælde tvunget til at bevilge el-scootere som forbrugsgode, hvor borgeren skal betale halvdelen af prisen ved købet. Og 7-10.000 kr. er en kraftig udgift for en førtidspensionist.
Det er en afgørelse i ankestyrelsen, der flytter el-scooterne fra listen over hjælpemidler til listen over forbrugsgoder, hvor der er egenbetaling. Et af argumenterne er, at el-scootere i dag kan købes frit af alle - og altså ikke fremstilles specifikt som hjælpemiddel.
»Vi er nødt til at følge den nye linie, som ankestyrelsen har lagt. Hvis ikke vi gør det, kan det i sidste instans medføre, at vi kan gøres personligt ansvarlige for kommunens udgifter,« siger Svend-Erik Hermansen, der er medlem af ældreudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
Kommunal protest
Han har i høj grad været med til at rejse debat om den nye praksis for tildeling af el-scootere. Og var også med, da et enigt Høje-Taastrup Byråd tidligere på året henvendte sig til socialministeren om sagen. Byrådet var ganske enkelt uenig i, at en el-scooter skal betragtes som et almindeligt forbrugsgode.
I brevet skrev Høje-Taastrup Kommune bl.a.:
»En el-scooter har efter vores vurdering aldrig været fremstillet med almenbefolkningen for øje. Det er et produkt som er beregnet til mennesker med nedsat gangfunktion af helbredsmæssige årsager. Det er et produkt som kompenserer for et funktionstab, hvilket er kendetegnende for et hjælpemiddel.
Det er Høje-Taastrup Kommunes overbevisning, at en el-scooter kun er attraktiv for de borgere, som af helbredsmæssige årsager ikke længere kan komme rundt på anden vis,« skriver kommunen.
»Det er veldokumenteret, at de borgere, som har fået bevilliget en el-scooter, oplever en høj grad af øget livskvalitet, da el-scooteren er med til at give dem mulighed for selvstændig udfoldelse, og dermed uafhængighed af andre i forbindelse med udendørs færden, indkøb og sociale arrangementer.
Høje-Taastrup Kommune vil opfordre socialministeren til at overveje rigtigheden af fastsættelsen af en el-scooter som et forbrugsgode. Det er vores vurdering, at der er en stor del borgere med funktionstab, som kommer i klemme med denne nye tolkning. Det er erfaringen i Høje-Taastrup Kommune, at en del borgere ikke har råd til at udnytte bevillingen af forbrugsgoder med egenbetaling. Disse borgere vil ikke kunne opretholde et selvstændigt liv og deres livskvalitet vil forringes i væsentlig grad, hvilket er i modstrid med servicelovens intentioner,« tilføjer Høje-Taastrup Kommune.
Socialministeren var næsten fem måneder om at svare Høje-Taastrup Kommune.
Og svaret indeholdt ikke en stillingtagen til den nye linie, som ankestyrelsen nu har lagt. Der er groft sagt tale om et ikke-svar fra socialministeren.
Og det bekymrer Svend-Erik Hansen. For dermed er det ankestyrelsen - og ikke politikerne - der reelt tager beslutningen.
