For de modehungrende

Fredag-søndag: En række eftertragtede varemærker lægges på hylder, når der atter er Modemekka i Ridehuset, Vester Allé 1. Her kan man finde designertøj og -accessories, leveret direkte fra producenten og derfor til en klædelig pris.

Undervejs er der mulighed for at styrke sig med lidt godt til ganen.

Modemekka holder åbent fredag 21. september kl. 18-22 ved et særligt VIP-arrangement, som man kan købe sig adgang til for 100 kr.

I weekenden, 22.-23. september, er der gratis entré. Lørdag holdes åbent kl. 10-17, søndag kl. 10-16.

På en hel del af standene tager man imod dankort, men enkelte modtager kun kontanter.

Læs mere på modemekka.com

hh

Modemekka, Ridehuset, 21.-23. september.