VÆKST: Trods den efterhånden bidende vinterkulde, så er der alligevel noget, som blomstrer i Felsted. Byens forenings- og idrætsliv er nemlig i vækst. I 2011 har byen nemlig fået hele fem nye sportsklubber i byen.

»Det er vi naturligvis rigtig glade for. Det fortæller, at Felsted er en by med liv, men også at man tør se fremad her. Der er et ønsker om at der skal ske noget,« siger formand for borgerforeningen i Felsted Troels Olesen.

De fem nye foreninger er en bokse-, karate, løbe-, krolf og en ishokeyklubber.

Med støtte fra DGI

Blandt de nyopstartede klubber er blandt andet bokse- og løbeklubben. Sidstnævnte er en underafdeling af Lundlufts Idrætsforening, LIF, med støtte fra DGI. Her har man en ugentlig løbetur.

Krolf-klubben blev til med hjælp fra den loakel håndværker- og handelsforening, som spyttede penge i kassen til redskaber.

Den førnævnte bokseklub er et lokalt intiativ, men klubben har efterhånden et formaliseret samarbejde med Aabenraa Bokseklub.

Brandstastion til karate

Flere af klubberne har været aktive længe, men i løbet af 2011 er foreningerne blevet formaliseret med bestyrelse og vedtægter. I et enkelte tilfælde er en klub også flyttet til byen.

Det gælder karateklubben, som trækker medlemmer fra hele SØnderjylland. Klubben har eksisteret i fem år, og har haft til huse flere forskellige steder.

Men brandstationens nedlæggelse har klubben fået lov til at have hjemme her.